Forside / Guides / Folkepensionsalder og folkepension
Folkepensionsalderen er 67 år for alle, der er født fra 1. juli 1955 til og med 1962. Er du født i 1963–1966, er den 68 år. Er du født i 1967–1970, er den 69 år, og er du født i 1971 eller senere, er den 70 år. Du skal selv søge om folkepensionen.
Det offentlige og dig selv /
Folkepensionen er 16.273 kr. om måneden før skat for en enlig i 2026 og 12.011 kr. for gifte og samlevende. Resten af din indtægt som pensionist kommer fra ATP, din pension gennem arbejdet og det, du selv har sparet op. Det er de tre dele af din pension, som du kan se samlet i overblikket over pension og opsparing.
Vil du vide, hvordan du søger, og hvad udsættelse betyder, kan du læse guiderne om fristen for at søge folkepension og om ventetillæg ved udskydelse.
Norm Invest · Investering
Du får sat en portefølje af aktier og obligationer sammen, og den bliver overvåget for dig. Du følger den i en app og kan sælge hele opsparingen eller en del af den, når du vil.
Højst 0,68 % om året
Se mere hos Norm Invest Annonce
Norm Invest · Investering med lav risiko
Pengene bliver investeret bredt i aktier og obligationer gennem ETF’er. Der er ingen bindingsperiode, og du svarer først på spørgsmål om din risiko og får en plan.
Op til 10 ETF’er i porteføljen
Se mere hos Norm Invest AnnonceInvestering indebærer altid en risiko for at tabe penge.
Alder /
Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Den er 67 år i dag og stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040. De tre trin er vedtaget af Folketinget.
Alderen følger levetiden. Hvert femte år bliver den sat op på grundlag af, hvor længe vi lever, og ændringen gælder først 15 år efter. Derfor er tallene for de yngste årgange kun vejledende. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skønner, at alderen bliver 71 år fra 2045, men det er ikke vedtaget. Skønnet står på star.dk.
Du har ret til folkepension fra den 1. i måneden efter, at du har nået alderen. Pengene kommer ikke af sig selv. Du skal søge, og du kan gøre det 6 måneder før. Tabellen er fra borger.dk.
Ud over alderen skal du som hovedregel være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og have boet her i mindst tre år, fra du fyldte 15. Fuld folkepension kræver, at du har boet i Danmark i mindst 9/10 af tiden, fra du fyldte 15, til du nåede folkepensionsalderen.
| Født | Alder | Du når den i |
|---|---|---|
| 1. juli 1955 – 31. december 1962Født 2. halvår 1955, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1961, 1962 | 67 år | 2022–2029 |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966Født 1963, 1964, 1965, 1966 | 68 år | 2031–2034 |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970Født 1967, 1968, 1969, 1970 | 69 år | 2036–2039 |
| 1. januar 1971 eller senereFødt 1971, 1972, 1973, 1974 og senere | 70 år | 2041 og frem |
Satser /
Folkepensionen består for de fleste af to dele: et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er det samme for alle. Pensionstillægget er et ekstra beløb, som er størst for enlige, og som bliver mindre, hvis du har anden indtægt.
En enlig får 16.273 kr. om måneden før skat i 2026, hvis der ikke er anden indtægt. Gifte og samlevende får 12.011 kr. hver. Du betaler skat af folkepensionen, og den bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden. Satserne er fra borger.dk.
Du regnes som samlevende, hvis du deler husholdning med en anden – også selv om I ikke er gift. Det gælder dog ikke, hvis det for eksempel er en bror eller en forælder. Flytter en af jer på plejehjem, regnes I begge som enlige.
Som folkepensionist kan du også søge ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg. Se, hvordan pensionen bliver beskattet, i guiden om skat af pension.
Reglerne for den personlige tillægsprocent og ældrechecken står i guiden om ældrecheck og tillægsprocent, og tillæggene til tandlæge, medicin og varme er samlet i guiden om helbredstillæg og varmetillæg.
| Del | Enlige | Gifte og samlevende |
|---|---|---|
| Grundbeløb | 7.544 kr. | 7.544 kr. |
| Pensionstillæg | 8.729 kr. | 4.467 kr. |
| I alt | 16.273 kr. | 12.011 kr. |
Anden indtægt /
Grundbeløbet bliver ikke påvirket af andre indtægter. Pensionstillægget gør. Har du indtægter ud over arbejdsindkomst, bliver tillægget sat ned, når indtægten kommer over en grænse, og det falder helt væk ved en højere grænse.
Det tæller med: ATP Livslang Pension, løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, rater fra en ratepension, renter og anden kapitalindkomst samt aktieindkomst, bortset fra de første 5.000 kr. i udbytte. Løn tæller ikke med. Du kan arbejde så meget, du vil, uden at folkepensionen bliver mindre.
For en enlig er grænsen 99.200 kr. om året i 2026. Af hver krone derover bliver pensionstillægget sat ned med 30,9 øre. Udbetalingen fra en aldersopsparing bliver ikke modregnet i folkepensionen. Det skriver Skattestyrelsen på skat.dk.
Det er en af grundene til, at det betyder noget, hvor meget du selv skal spare op, og i hvilken ordning. Dine egne tal står i Udbetaling Danmarks beregner på borger.dk. Ordningerne er sammenlignet i guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.
| Du er | Sættes ned over | Falder væk over | Sats |
|---|---|---|---|
| Enlig | 99.200 kr. | 438.200 kr. | 30,9 % |
| Samlevende med pensionist | 198.800 kr. | 533.800 kr. | 16 % |
| Samlevende med ikke-pensionist | 198.800 kr. | 366.400 kr. | 32 % |
Årlig indtægt ud over arbejdsindkomst. For samlevende er det jeres samlede indtægt.
| Anden indtægt om året | Pensionstillæg pr. måned | Folkepension pr. måned |
|---|---|---|
| 0 kr. | 8.729 kr. | 16.273 kr. |
| 99.200 kr. | 8.729 kr. | 16.273 kr. |
| 150.000 kr. | 7.421 kr. | 14.965 kr. |
| 200.000 kr. | 6.133 kr. | 13.677 kr. |
| 300.000 kr. | 3.558 kr. | 11.102 kr. |
| 400.000 kr. | 983 kr. | 8.527 kr. |
| 438.200 kr. | 0 kr. | 7.544 kr. |
Forudsætninger: enlig, folkepensionist hele 2026 og ret til fuld folkepension. Anden indtægt er indtægt ud over arbejdsindkomst, for eksempel ATP og udbetalinger fra egen pension. Pensionstillægget er 8.729 kr. om måneden og sættes ned med 30,9 % af den årlige indtægt over 99.200 kr. Beløbene er før skat og afrundet til hele kroner. Det er et regneeksempel og ikke en beregning af din pension.
ATP /
ATP Livslang Pension er den pension, du og din arbejdsgiver har betalt til gennem arbejdslivet. Den bliver udbetalt automatisk til din NemKonto, når du når folkepensionsalderen, og den kan ikke udbetales før.
Hvor meget du får, afhænger af, hvor meget der er indbetalt, og hvornår du begyndte. Den højeste pension kræver fuldt bidrag, fra du fyldte 18. Har du været selvstændig eller ansat i udlandet, kan din ATP være lavere. ATP tæller med som indtægt, når pensionstillægget bliver beregnet. Tallene er fra borger.dk.
Hvem der betaler, hvornår ATP bliver udbetalt, og hvordan den bliver beskattet, står i guiden om ATP Livslang Pension.
Arbejder du videre som pensionist, viser guiden om skattefrit arbejde som pensionist, hvad du kan tjene. Flytter du til udlandet, står reglerne i pension, når du flytter til udlandet.
| Regel | Beløb |
|---|---|
| Højeste pension om året ved 67 år | 25.800 kr. |
| Udbetales hver måned, hvis den er over | 3.600 kr. om året |
| Afgift, hvis den udbetales som engangsbeløb | 40 % |
Efterløn /
Efterløn er en ordning i a-kassen, som du selv betaler til. Den giver mulighed for at stoppe med at arbejde op til tre år før folkepensionsalderen. For de fleste årgange er efterlønsalderen altså tre år lavere end folkepensionsalderen.
Du skal opfylde seks betingelser: Du er medlem af en a-kasse. Du bor i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU- eller EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien. Du har nået efterlønsalderen. Du har betalt efterlønsbidrag i 30 år og er begyndt senest, da du fyldte 30. Værdien af dine pensioner er indberettet til a-kassen. Og du har ret til dagpenge, når du går på efterløn. Er du født før 1978, er kravene til bidraget lempeligere.
Bidraget er 593 kr. om måneden i 2026 for fuldtidsforsikrede. Når du efterlønsalderen uden at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis. Det sikrer din ret til efterløn senere og giver mulighed for en skattefri præmie, hvis du arbejder videre. Du kan altid melde dig ud. Har du ikke brugt ordningen, får du dine bidrag tilbage, som udgangspunkt overført til en pensionsordning. Reglerne er fra borger.dk.
Alle seks betingelser, bidraget og skatten ved overførsel er samlet i guiden om efterløn: alder, krav og bidrag.
| Født | Efterløn | Folkepension | År med efterløn |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 63 år | 67 år | 4 |
| 1. januar 1959 – 30. juni 1959 | 63½ år | 67 år | 3½ |
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 64 år | 67 år | 3 |
| 1963–1966 | 65 år | 68 år | 3 |
| 1967–1970 | 66 år | 69 år | 3 |
Tidligere tilbage /
Tidlig pension giver ret til at stoppe 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen. Det afgørende er din anciennitet, altså hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, fra du fyldte 16. Perioder på barsel, visse offentlige ydelser og år som selvstændig tæller med.
Er du født fra 2. halvår 1955 til og med 1964, giver 42 år ret til ét år, 43 år til to år og 44 år til tre år. Er du født i 1965–1968, er kravet 43, 44 og 45 år. Er du født i 1969–1970, er det 44, 45 og 46 år. Du kan søge, når der er 6 år eller mindre til din folkepensionsalder (7 år for årgang 1963, 1964, 1967 og 1968). Udbetalingen kan blive sat ned på grund af din pensionsformue, og hvis du arbejder ved siden af. Reglerne er fra borger.dk.
Ancienniteten, nedsættelsen af ydelsen og ansøgningen står i guiden om tidlig pension.
Op til 15.650 kr. om måneden før skat i 2026
Seniorpension er for dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af helbredet og et langt arbejdsliv bag dig. Du kan få den, når der højst er 6 år til din folkepensionsalder.
Din arbejdsevne skal være varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i dit seneste job, og du skal have arbejdet, hvad der svarer til 25 år på fuld tid. Har du mellem 20 og 25 år, kan du få den efter en konkret vurdering. Beløbet afhænger af din indtægt, og om du er enlig. Gifte og samlevende får op til 18.745 kr. om måneden. Reglerne er fra borger.dk.
Betingelserne og ansøgningen er forklaret i guiden om seniorpension.
Op til 22.053 kr. om måneden før skat for enlige i 2026
Forsikring /
Fuldmagt /
Spørgsmål /
Er du født i 1970, er din folkepensionsalder 69 år. Du fylder 69 i 2039 og har ret til folkepension fra den 1. i måneden efter din fødselsdag. Det samme gælder årgang 1967, 1968 og 1969, som når de 69 år i 2036, 2037 og 2038.
Den 1. januar 2030 stiger folkepensionsalderen til 68 år. Det gælder alle, der er født i 1963 eller senere. I 2035 stiger den til 69 år og i 2040 til 70 år. De tre trin er vedtaget af Folketinget. Senere forhøjelser er kun skøn og er ikke vedtaget.
Ja. Folkepensionen bliver ikke udbetalt automatisk. Du kan søge 6 måneder før, du har ret til den. Får du allerede førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, går du automatisk over til folkepension og skal ikke søge.
Ja. Løn og anden arbejdsindkomst påvirker hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Du kan arbejde det antal timer, du vil. Arbejder du, efter du har nået folkepensionsalderen, kan du have ret til en seniorpræmie, som er et skattefrit engangsbeløb.
Ja. Du kan søge om at udskyde folkepensionen. Så længe den er udskudt, optjener du en venteprocent, og når du senere får pensionen udbetalt, får du et ventetillæg oven i. ATP Livslang Pension kan også udskydes.
Tidlig pension afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet, og du skal ikke give oplysninger om dit helbred. Seniorpension er for dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af helbredet og et langt arbejdsliv bag dig.
