Tidlig pension: anciennitet og beløb

Tidlig pension er en ordning for dig, der har haft et langt arbejdsliv og vil stoppe op til tre år før folkepensionsalderen. Der er intet krav om, at din arbejdsevne er nedsat. Det, der tæller, er, hvor mange år du har haft med anciennitet, og at du har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet lige inden. Reglerne er fra borger.dk: Om tidlig pension.

Du kan gå på pension 1, 2 eller 3 år før din folkepensionsalder, og kun i hele år. Du kan altså ikke vælge 18 måneder. Du kan søge, når du er 6 år fra folkepensionsalderen. For årgang 1963, 1964, 1967 og 1968 er det 7 år.

Derudover gælder de almindelige krav til bopæl og statsborgerskab. Som hovedregel skal du være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark. Der er undtagelser for blandt andre borgere i EU- og EØS-lande, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet samt for flygtninge. Du skal have boet i Danmark, Grønland eller på Færøerne i mindst tre år mellem dit 15. år og pensionsalderen.

Du kan ikke få tidlig pension, hvis du får førtidspension eller seniorpension. Du kan heller ikke få den samtidig med efterløn, fleksydelse, dagpenge, feriedagpenge eller sygedagpenge for samme periode. Ordningerne er forklaret i guiderne om seniorpension og efterløn.

Anciennitet er den tid, du har arbejdet eller på anden måde regnes for at have været i arbejde. Den bliver talt i hele år fra din 16-års fødselsdag til dagen før din 61-års fødselsdag. For nogle årgange er slutdatoen dagen før din 62- eller 63-års fødselsdag.

Kilde: borger.dk. For årgang 1971 stod kravene ikke fastlagt på siden. Anciennitet tælles i hele år og rundes ned: 42,2 år tæller som 42.

Kravet stiger for de yngre årgange. En person født i 1962 skal have 42 års anciennitet for at gå 1 år før folkepensionsalderen, mens en person født i 1969 eller 1970 skal have 44. For tre år før er kravet 44 år for den ældre gruppe og 46 år for de yngste.

Tallet bliver rundet ned til hele år. Har du 42,2 års anciennitet, tæller det som 42. Barselsorlov, visse offentlige ydelser og perioder som selvstændig tæller med.

Regnestykket er enkelt. Starter du som 16-årig og arbejder uden pauser, har du 45 år, når du fylder 61. Kravet på 44 år til tre år før pension for de ældre årgange er derfor kun lidt under det, man kan nå på 45 år. Perioder uden arbejde kan med andre ord gøre en forskel, medmindre de er omfattet af de tællende perioder.

Anciennitet er ikke nok i sig selv. For at få udbetalt tidlig pension skal du også have haft en sammenhængende periode på 9 måneder, som slutter 3 måneder før udbetalingen begynder. I perioden skal du enten have været i arbejde eller have været medlem af en a-kasse.

Medlemskab af en a-kasse skal være begyndt senest 2 år før din folkepensionsalder. Har du fået tilkendt førtidspension eller seniorpension før, opfylder du ikke kravet.

Der var en overgangsordning for dem, der startede før 1. marts 2023. Den lempede kravet fra ingen krav før 1. juli 2022 og op til 8 måneder fra 1. februar 2023. Overgangsreglerne gælder ikke, hvis du går fra fleksydelse.

Den højeste ydelse er 15.650 kr. om måneden før skat i 2026, uanset om du er enlig eller gift. Din ægtefælles eller samlevers indkomst bliver ikke regnet med. Til gengæld bliver din egen indkomst og din egen pensionsopsparing regnet med.

Se også guiden om seniorpension, som er en anden ordning for dem tæt på folkepensionsalderen.

Din personlige indkomst kan være op til 28.300 kr. om året uden at have betydning. Over det beløb bliver ydelsen sat ned med 64 % af det, der ligger over. Tabellen viser, hvad det betyder i kroner.

Regnet på det højeste beløb, 15.650 kr. om måneden, og kun med nedsættelsen for personlig indkomst: 64 % af det, der ligger over 28.300 kr. Pensionsopsparing kan sætte beløbet yderligere ned og er ikke regnet med. Regneeksempel.

Med de tal, der er brugt her, forsvinder ydelsen helt ved en personlig indkomst på cirka 321.738 kr. om året. Det er et regneeksempel, hvor kun den personlige indkomst er med. Din pensionsopsparing kan sætte ydelsen yderligere ned.

Fuld ydelse kræver, at du har boet i Danmark i mindst 9/10 af tiden fra dit 15. år, til tidlig pension begynder. Ellers får du en delvis ydelse efter en optjeningsprocent.

Pensionsopsparing kan sætte tidlig pension ned. Borger.dk skriver, at 80 % af værdien af løbende livsvarige pensioner og 5 % af værdien af andre pensionsordninger bliver regnet med, og at der trækkes et beløb på 118.100 kr. fra. Ydelsen kan helt falde væk, afhængigt af hvad du har.

Det er en af grundene til, at overblikket over pensionerne betyder noget, før du ansøger. Dine ordninger står på PensionsInfo, og dit pensionsselskab kan oplyse, hvad de er værd. Hvordan du kan se dem, og hvad de dækker, står i guiden om klage, flytning og pensionsoplysninger.

Hvad der tæller, afgøres af Udbetaling Danmark. Hvordan ordningerne er opbygget, og hvad der adskiller en ratepension fra en aldersopsparing, står i sammenligningen af de tre ordninger.

Du søger hos Udbetaling Danmark. Betalingen starter den første dag i måneden efter, at Udbetaling Danmark har truffet afgørelsen. Tilbagevirkende kraft er kun mulig i få tilfælde.

Du kan regne med svar inden for omkring fire uger. Mangler der dokumentation, kan det tage op til seks måneder. Tidlig pension kan kun gives i hele år før folkepensionsalderen, så startdatoen følger din fødselsdato.

Du skal selv oplyse om ændringer, der kan påvirke ydelsen. Det kan for eksempel være flytning til udlandet eller feriepenge. Hvert år bliver ydelsen regnet om ud fra årsopgørelsen. Er der udbetalt for meget, skal du betale det tilbage med bruttobeløbet.

Pensionerne uden for tidlig pension er samlet i siden om pension og opsparing.