Efterløn: efterlønsalder, krav og bidrag

Efterlønsalderen afhænger af, hvornår du er født. Jo senere fødselsdato, jo højere alder. Tabellen er fra borger.dk og viser også folkepensionsalderen og det højeste antal år, du kan være på efterløn.

Er du i tvivl om forskellen til førtidspension, kan du læse guiden om førtidspension og indkomst.

Kilde: borger.dk. For personer født efter 1970 kan efterlønsalderen og folkepensionsalderen være højere, fordi de bliver tilpasset den gennemsnitlige levealder.

Efterlønnen kan med andre ord højst vare mellem 3 og 4 år, før den bliver afløst af folkepension. For den, der er født 1. januar 1959 til 30. juni 1959, er det 3,5 år. Er du født efter 1970, er efterlønsalderen ikke fastsat i tabellen. Den bliver sat op, i takt med at levetiden stiger. Den aktuelle alder for din årgang står hos a-kassen og på borger.dk.

Folkepensionsalderen, som efterlønnen ender ved, er forklaret i guiden om folkepensionsalder og folkepension. Der er også en oversigt over, hvordan efterløn, tidlig pension og seniorpension hænger sammen med folkepensionen.

Reglerne er hentet fra borger.dk: Før du går på efterløn.

Borger.dk nævner seks betingelser. De skal alle være opfyldt:

• A-kasseMedlemDu skal være medlem af en a-kasse
• BopælDanmark m.fl.Danmark, Færøerne, Grønland, et andet EU- eller EØS-land, Schweiz eller Storbritannien
• EfterlønsalderNåetDu skal have nået din efterlønsalder
• Efterlønsbidrag30 årDu skal have betalt bidrag i 30 år
• PensionerIndberettetVærdien af dine pensioner skal være indberettet til a-kassen
• DagpengeretRådighedDu skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Den fjerde betingelse har en detalje: Du skal senest være begyndt at betale på din 30-årsfødselsdag, og du skal betale i højst 30 år. Betalingen stopper, når du har et efterlønsbevis eller er gået på efterløn.

Den sjette betingelse betyder, at du skal være raskmeldt og kunne tage arbejde. Er du syg eller ikke i stand til at arbejde, kan du ikke få efterløn på det tidspunkt. Hvilke andre ordninger der findes, når helbredet eller arbejdsevnen svigter, står i guiden om seniorpension.

Ud over de seks betingelser skal du opfylde et krav om indkomst eller beskæftigelse inden for de sidste tre år.

Kravet skal som udgangspunkt opfyldes gennem arbejde i Danmark.

Kravet kan opfyldes enten med indtægt eller med timer. Er du fuldtidsforsikret, skal du have tjent 286.632 kr. i 2026 eller have arbejdet 1.924 løntimer. Er du deltidsforsikret, er tallene 191.088 kr. og 1.258 timer.

Kravet er altså ikke en indkomstgrænse, der sætter efterlønnen ned. Det er et arbejdskrav, som viser, at du har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i den seneste tid. Arbejde i udlandet tæller som udgangspunkt ikke med.

Efterlønsbidraget afhænger af, om du er fuldtids- eller deltidsforsikret i din a-kasse. I 2026 er det 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede. Beløbet bliver opkrævet sammen med kontingentet til a-kassen.

Bidraget bliver opkrævet sammen med a-kassens kontingent. Beløbet efter 30 år er regnet med 2026-satsen i alle årene og er kun et regneeksempel. Bidraget har ændret sig fra år til år.

Tabellen viser, hvad bidraget er over 30 år, hvis satsen var den samme hvert år. Beløbet bliver ikke trukket i skat, men det kan heller ikke bruges til andet, mens du betaler. Hvad der sker med beløb, der bliver overført eller udbetalt, står i det sidste afsnit.

For personer født før 1978 gælder der særlige regler for bidragsårene. Er du født før 1. januar 1959, skal du enten have betalt uafbrudt fra 1. juli 1999 til efterlønsalderen og mindst 20 af de sidste 25 år, eller have betalt uafbrudt fra 1. april 1999 og været medlem i 20 af de sidste 25 år. For årgangene fra 1. januar 1959 til 31. december 1975 kræves uafbrudt betaling fra 1. januar 2008 til efterlønsalderen og mindst 25 års betaling. For dem født i 1976 og 1977 er kravet 30 års betaling med start senest i det år, du fylder 32.

Den, der er født før 1. juli 1959, kan få en højere sats på efterlønnen ved at arbejde og vente med at gå på efterløn. Det kaldes udskydelsesreglen. For en fuldtidsforsikret svarer kravet til cirka 30 timers arbejde om ugen.

Reglen gælder kun for de ældste årgange. De, der er født senere, kan ikke bruge den. Hvad satsen er, og hvordan den bliver regnet ud, afgøres af a-kassen, som også oplyser dit eget tal.

Står du på efterløn, kan du stadig arbejde som selvstændig under en tilladt ordning. Timerne bliver da trukket fra efterlønnen.

Borger.dk beskriver to tilfælde, hvor der er skat eller afgift. Der er ikke skat eller afgift ved en overførsel til en dansk pensionsordning med løbende udbetaling eller til en ratepension. Det samme gælder en overførsel til en udenlandsk pensionsordning, som Skattestyrelsen har godkendt.

Får du i stedet beløbet udbetalt kontant, skal du betale indkomstskat. I visse tilfælde er der også en afgift på 30 %. En overførsel til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt, giver en afgift på 60 %. A-kassen trækker skatten eller afgiften, før beløbet bliver udbetalt eller overført.

Hvad en ratepension er, og hvordan den bliver beskattet, står i guiden om skat af pension. Fortryder du, at du har meldt dig ud af ordningen, kan du i nogle tilfælde melde dig ind igen. For en person født før 1971, der ikke har betalt siden 1. januar 2008, er det tidligst 2 år efter, at du meldte dig ud. Efterlønnen og den skattefri præmie kan i så fald blive sat ned, afhængigt af hvor mange års betaling du mangler.

Pension og opsparing, der ligger uden for efterlønsordningen, er samlet i overblikket over pension og opsparing.