Helbredstillæg og varmetillæg for pensionister

Helbredstillæg kan søges af folkepensionister og af førtidspensionister, der fik deres pension tilkendt før 2003. Bor du i udlandet, søger du hos Udbetaling Danmark i stedet for kommunen. Reglerne står på borger.dk: Helbredstillæg.

Hvordan pensionstillægget sættes ned ved andre indkomster, kan du læse i guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Der er en formuegrænse. Din likvide formue sammen med din ægtefælle eller samlever må højst være 108.000 kr. i 2026. Grænsen gælder, når du ansøger, og ved den årlige vurdering af formuen. En midlertidig stigning over grænsen i løbet af året fjerner ikke din ret.

Størrelsen af tilskuddet afhænger af din personlige tillægsprocent, som Udbetaling Danmark fastsætter ud fra din indkomst. Den er forklaret i guiden om ældrecheck og tillægsprocent. Er procenten 0, får du ikke noget.

Tillægget kommer i to former. Det almindelige helbredstillæg dækker løbende udgifter til behandlinger, som sundhedsloven kan give tilskud til. Det udvidede helbredstillæg er en engangsstøtte til dyrere ting.

• Almindeligt helbredstillægLøbendeTandlæge, receptpligtig medicin, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktor
• Udvidet helbredstillægÉn gangTandproteser, briller og fodbehandling

Støtten er kun til behandlinger, som sundhedsloven kan give tilskud til. Er der tale om det udvidede tillæg, skal udgiften være nødvendig, og det er kommunen, der afgør, om du opfylder betingelserne. Du skal søge, før du bestiller tandprotesen, brillerne eller fodbehandlingen.

Tillægget dækker op til 85 % af dine egne udgifter. Vælger du en anden behandler end den, kommunen har en prisaftale med, betaler du selv prisforskellen. Tillægget er skattefrit.

Helbredstillægget dækker op til 85 % af dine egne udgifter, afhængigt af din personlige tillægsprocent. Regneeksempel, der forudsætter, at udgiften er den slags, der kan få støtte.

Du skal gøre to ting i rækkefølge. Først skal du oplyse din likvide formue til Udbetaling Danmark. Derefter søger du kommunen om helbredstillæg. Det giver et helbredskort. Skal du have det udvidede helbredstillæg, søger du særskilt.

Borger.dk angiver ikke en ansøgningsfrist for helbredstillægget. Den eneste tidsgrænse er for klager: Du kan klage over kommunens afgørelse inden for fire uger, og kommunen skal vurdere sagen igen inden for fire uger efter at have modtaget klagen.

Ældrechecken bygger på den samme formuegrænse, men den kommer automatisk og kræver ingen ansøgning.

Varmetillæg er til folkepensionister og til førtidspensionister, der fik pensionen før 2003, og det gælder både lejere og ejere. Der er kun ét tillæg pr. husstand. Borger.dk beskriver reglerne her: Varmetillæg.

For at få varmetillæg skal dine varmeudgifter være over 6.300 kr. om året for en enlig og over 9.450 kr. for samlevende, og din personlige tillægsprocent skal være over 0. Du får støtte til den del af udgiften, der ligger over grænsen. Højeste medregnede udgift er 31.700 kr. om året. Er der flere end to voksne i husstanden, stiger det med 9.500 kr. for hver ekstra voksen over 18 år.

Regnet som den medregnede udgift minus 6.300 kr. Ved en tillægsprocent under 100 bliver beløbet nedsat forholdsmæssigt. Fjernvarme, blandet brug af el og gas og andre voksne i husstanden giver fradrag, som ikke er regnet med her. Regneeksempel.

Eksemplet viser, at en varmeudgift på 20.000 kr. giver 13.700 kr. i varmetillæg ved en tillægsprocent på 100, og 10.001 kr. ved 73. Formuen har ingen betydning for varmetillægget, og tillægget er skattefrit.

Regnet som udgiften minus 9.450 kr., højst medregnet 31.700 kr. Hvis der bor flere end to voksne i husstanden, stiger højeste medregnede udgift med 9.500 kr. pr. ekstra voksen.

Beregningen bygger på varmeudgifterne for de seneste tre år. Der er flere ting, der kan gøre tillægget mindre. Andre voksne over 18 år i husstanden deler varmeudgiften, så din andel bliver mindre. En fremlejers del af udgiften bliver trukket fra.

Ved fjernvarme bliver 10 % trukket fra til drift og vedligehold, og et eventuelt tilskud til fjernvarme fra boligstøtten bliver også trukket fra. Bruger du el eller gas både til opvarmning og i husholdningen, er der et fradrag: 5.100 kr. for en enlig og 6.800 kr. for samlevende ved el og 1.000 kr. og 1.100 kr. ved gas.

Varmetillægget bliver udbetalt sammen med pensionen på den sidste hverdag hver måned. Det starter den første i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen.

Du søger via selvbetjeningen Søg varmetillæg med MitID. Du skal vedlægge dokumentation for tre år. Har du boet der i under tre år, vedlægger du det, du kan. Under ét år oplyser du den forventede årlige varmeudgift.

Hvilken dokumentation der skal bruges, afhænger af opvarmningen: opgørelser for fjernvarme eller gas, elregninger ved elvarme, jordvarme eller varmepumpe, olieregninger eller kvitteringer for brænde og piller. Sagsbehandlingen er højst fem uger, og i gennemsnit tager den tre.

Den indkomst, der ligger bag din tillægsprocent, kommer fra din forskudsopgørelse. Hvilke felter der skal udfyldes, når du går på pension, står i guiden om forskudsopgørelse som pensionist.

Modtager du allerede varmetillæg, skal du kun sende ny dokumentation, hvis treårsgennemsnittet ændrer sig med 10 % eller mere, hvis du skifter opvarmningsform, hvis du får besked på det, eller hvis dine acontoudgifter stiger med 10 %. Flytter du, skal du søge igen på den nye adresse.

Personligt tillæg er en ordning for folkepensionister, der er særligt vanskeligt stillet økonomisk. Det kan dække rimelige og nødvendige udgifter, som de øvrige tillæg ikke dækker, for eksempel briller, tandbehandling, særlig kost eller højere el- og varmeudgifter. Kommunen vurderer din samlede økonomi konkret, og den kan bruge vejledende grænser for formue og rådighedsbeløb. Siden på borger.dk giver ingen beløb: Personligt tillæg.

Du søger kommunen via Ansøg om personligt tillæg på borger.dk. Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til kommunen inden for fire uger. Fastholder kommunen sin afgørelse, går sagen videre til Ankestyrelsen. Tillægget er skattefrit.

Ordningerne uden for folkepensionen og de opsparinger, du selv har, er samlet i opsparing ved siden af pensionen.

Er du folkepensionist og bor til leje, kan du måske også få boligstøtte. Beløb og formuegrænser står i guiden boligstøtte som pensionist, og tillæg til førtidspensionister er beskrevet i guiden bistandstillæg og plejetillæg.