Fremtidsfuldmagt: sådan fungerer den

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der kan træde i kraft senere, hvis du bliver syg eller svækket og ikke længere kan tage vare på din økonomi eller dine personlige forhold. Borger.dk beskriver den som et frivilligt, privat alternativ til en almindelig fuldmagt og til værgemål. Reglerne står her: Fremtidsfuldmagt.

Det, der kendetegner en fremtidsfuldmagt, er tidspunktet. Den er til den dag, hvor du ikke selv kan handle. Derfor bliver den først taget i brug, når Familieretshuset har bestemt, at tiden er inde.

Hvem der kan oprette en, hvem der kan være fuldmægtig, og hvad den kan bruges til, står nedenfor. Det er en af de dokumenter, man typisk tænker på sammen med pensionen og testamentet. Testamentet er forklaret i guiden om testamente og tvangsarv.

Du kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvis du er fyldt 18 år, og du kan handle fornuftigt, det vil sige forstå konsekvenserne. En person, der er under værgemål, kan ikke oprette en.

Du vælger selv din fremtidsfuldmægtig. Det kan være en eller flere personer. De må ikke være under 18 år og ikke være under værgemål. De må heller ikke selv have en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft, når din træder i kraft.

Har du flere fuldmægtige, kan du indrette det på to måder. De kan være sideordnede, hvor du enten bestemmer, at hver af dem kan handle alene, eller at de kun kan handle sammen. Eller de kan være suppleanter, som træder til, hvis de første ikke kan eller vil.

Du underskriver fuldmagten digitalt med MitID i Fremtidsfuldmagtsregistret via Digital tinglysning. Derefter skal du personligt bekræfte den over for en notar inden for seks måneder. Notaren tjekker, at det er dig, at beslutningen er din egen, og at du kan handle fornuftigt. Notaren tjekker ikke indholdet. Du kan kontakte din byret for at komme til en notar, og en notar kan også komme hjem til dig eller på hospitalet.

Kilde: borger.dk. Notaren kontrollerer, at det er dig, at beslutningen er din egen, og at du kan handle fornuftigt. Notaren kontrollerer ikke indholdet.

Retsafgiften på 300 kr. betaler du hos notaren. Gebyret på 1.475 kr. bliver først aktuelt, når fuldmægtigen beder om, at fuldmagten træder i kraft. Nødvendige udgifter ved fuldmægtigens arbejde kan dækkes af dine midler.

Ud over de offentlige beløb kan der være udgifter til en tjeneste, der hjælper med at udfylde dokumentet. Det er ikke et krav at bruge en.

Fuldmagten træder først i kraft, når Familieretshuset beslutter det, og kun hvis du ikke længere kan tage vare på de forhold, den dækker. Det er fuldmægtigen, der skal bede om det. Vedkommende skal indsende en lægeerklæring, erklære, at vedkommende har talt med dig og din ægtefælle eller samlever, og give dine nærmeste pårørende besked.

Når Familieretshuset har besluttet, at fuldmagten skal træde i kraft, bliver afgørelsen noteret i Personbogen. Personbogen er offentligt tilgængelig, og borger.dk henviser til Domstolsstyrelsens oplysninger om den.

Familieretshuset fører et passivt tilsyn. Du kan selv udpege et privat tilsyn i fuldmagten, for eksempel en advokat eller en revisor.

En fremtidsfuldmagt kan dække både økonomiske og personlige forhold.

• ØkonomiPengeBetalingsaftaler med banker, omlægning af lån i fast ejendom og ansøgning om offentlige ydelser
• Personlige forholdPlejeAnsøgning om offentlig hjælp, for eksempel hjemmehjælp, plejeønsker og adgang til patientjournalen
• Udenfor rækkeviddeNejIndgå ægteskab for dig, lave testamente for dig og flytte dig på plejehjem mod din vilje

Forskellen er vigtig. Fuldmægtigen kan tage sig af det praktiske og økonomiske, men kan ikke træffe de allermest personlige beslutninger for dig. Hvad der sker med din formue, når du dør, afgør dit testamente, og det kan ingen skrive for dig.

Pensionen og de offentlige ydelser, som en fuldmægtig typisk skal håndtere, er forklaret i overblikket i oversigten over pension og opsparing. Skal fuldmægtigen søge offentlig hjælp for dig, er det blandt andet ydelser som dem, der står i guiden om helbredstillæg og varmetillæg.

Et eksempel med opdigtede personer viser, hvordan det kan forløbe. En kvinde på 70 år opretter en fremtidsfuldmagt til sin søn og udpeger sin datter som suppleant. Hun underskriver med MitID, og tre måneder senere møder hun op hos notaren i sin byret og bekræfter den. Det er inden for fristen på seks måneder. Notaren tjekker, at hun er den, hun siger, og at beslutningen er hendes egen. Retsafgiften er 300 kr.

Flere år går. Så bliver hun så svækket af sygdom, at hun ikke længere kan overskue sin økonomi. Sønnen beder Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft. Han indsender en lægeerklæring, erklærer, at han har talt med hende og hendes ægtefælle, og giver de nærmeste pårørende besked. Gebyret til Familieretshuset er 1.475 kr., og i alt er de to beløb 1.775 kr.

Familieretshuset beslutter, at fuldmagten træder i kraft, og afgørelsen bliver noteret i Personbogen. Sønnen kan nu tage sig af hendes betalinger og lån. Han kan ikke flytte hende på plejehjem, hvis hun ikke vil, og han kan ikke lave et testamente for hende. Familieretshuset fører et passivt tilsyn, og hun havde mulighed for at udpege en advokat eller en revisor til at holde øje med det.

Det afhænger af, hvor langt fuldmagten er nået. Har du ikke bekræftet den hos en notar endnu, kan du slette den på tinglysning.dk. Har du bekræftet den, skal du oprette en ny, som erstatter den, og bekræfte den nye hos en notar.

Er fuldmagten trådt i kraft, kan du kun tilbagekalde den, hvis du forstår, hvad det betyder. Du sender en anmodning til Familieretshuset, som afgør sagen.

Fuldmagten ophører, når du dør, eller hvis du kommer under værgemål, medmindre værgemålet vedrører noget, fuldmagten ikke dækker. Den ophører også, hvis fuldmægtigen ikke længere vil have rollen, kommer under værgemål eller får en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft. Opstår der tvivl om fuldmægtigens evne, kan den helt eller delvist ophøre.

Bliver du syg, påvirker det også pensionen. Hvad dine forsikringer dækker, og hvilke offentlige ordninger der findes, er samlet i guiden pension ved sygdom.