Tjenestemandspension: ægtefællepension, børnepension og engangsbeløb

Tjenestemandspension er en af tre slags arbejdsmarkedspensioner. De to andre er overenskomstbaserede ordninger og firmapensioner. Forskellen er, at du som tjenestemand ikke selv indbetaler til pensionen. I stedet optjener du ret til den i takt med ansættelsen. Det kaldes pensionsalderoptjening. Det beskriver borger.dk i oversigten over arbejdsmarkedspensioner.

Størrelsen på din pension afhænger af, hvor længe du er ansat som tjenestemand. Statslige tjenestemandspensioner følger tjenestemandspensionsloven eller pensionsregulativer med tilsvarende regler. Reglerne for tjenestemænd i kommuner og regioner svarer indholdsmæssigt stort set til tjenestemandspensionsloven. Pensionerne bliver finansieret over finansloven eller over kommunernes og regionernes budgetter.

Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension beregner og udbetaler pensionen. På borger.dk om tjenestemandspension kan du se din udbetalingsalder, dit førtidspensionsfradrag, dit ansættelsesforløb, din optjente pensionsalder, din beskæftigelsesgrad og dit løntrin eller skalatrin. Din opsatte tjenestemandspension bliver automatisk udbetalt, når du når din folkepensionsalder. Folkepensionsalderen afhænger her både af året for din tidligere ansættelse og af dit fødselsår.

Hvordan tjenestemandspensionen passer ind blandt de andre pensioner, kan du læse i guiden om pensionssystemet i Danmark. Borger.dk skriver desuden, at der ikke er valgmuligheder i en tjenestemandspension på samme måde som i en individuel pension.

De fleste arbejdsmarkedspensioner bygger på, at du og din arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen til et pensionsselskab. Sådan er det ikke for tjenestemænd. Her optjener du pensionsalder, og pensionen bliver betalt af staten, kommunen eller regionen. Hvordan overenskomstpensioner og firmapensioner er bygget op, kan du læse i guiden om arbejdsmarkedspension.

Tjenestemandspension indeholder også en lovbestemt sikring af familien. Borger.dk skriver i afsnittet om forsikring i pensionen, at der i en tjenestemandspension er en lovbestemt ægtefællepension, og at der er en lovbestemt børnepension for børn under 21 år. I mange andre ordninger skal du selv vælge ægtefællepension, børnepension eller en livsforsikring til, og her kan der være forskel på, hvad hver ordning dækker. Det beskriver guiden om forsikring i pensionen.

Til gengæld er der færre valg at træffe. Borger.dk skriver, at der for tjenestemandspensioner ikke er den form for valgmuligheder, som der er i en individuel pension, hvor du selv kan bestemme udbetalingstidspunkt, investering og dækninger.

Der findes to former for ægtefællepension: ægtefællepension og opsat ægtefællepension. Hovedreglen er, at den efterlevende ægtefælle først har ret til efterindtægt i de første tre måneder efter dødsfaldet. Efterindtægten svarer til den bruttopension, den afdøde fik udbetalt i den sidste måned før dødsfaldet. Derefter har den efterlevende ret til ægtefællepension, som som udgangspunkt svarer til 71 procent af ægtefællens egenpension. Du skal ikke ansøge. Pensionen bliver udbetalt automatisk. Kilde: borger.dk.

For at få ægtefællepension skal ægteskabet være indgået, før tjenestemanden fyldte 65 år. Tjenestemanden må heller ikke være fratrådt mindre end tre måneder før dødsfaldet. Er du på rådighedsløn, regnes din fratrædelsesdato som den dag, du overgår til rådighedsløn.

Mister du din ægtefælle og gifter dig igen, mister du ikke din ægtefællepension, hvis du var gift med tjenestemanden, da vedkommende døde. En registreret partner stilles som udgangspunkt lige med en ægtefælle og kan derfor få pension.

Kilde: borger.dk, Tjenestemandspension. Opsat ægtefællepension udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Her adskiller tjenestemandspension sig fra mange andre pensioner. Borger.dk skriver, at en samlevende partner ikke kan få ægtefællepension efter en tjenestemand. Det gælder uanset, hvor mange år man har boet sammen. Det er heller ikke muligt at indsætte en samlever som begunstiget i pensionsordningen for tjenestemænd.

Det betyder, at samlevende tjenestemænd skal være opmærksomme på, hvad deres partner står til at få, hvis tjenestemanden dør. Andre pensioner og forsikringer kan give din samlever noget, og det beskriver guiden om pension som samlevende. Er I gift, gælder reglerne om ægtefællepension ovenfor.

Er du skilt eller separeret fra en tjenestemand, kan du have bevaret retten til ægtefællepension efter tjenestemandens død. De almindelige betingelser skal være opfyldt: Ægteskabet skal være indgået, før tjenestemanden fyldte 65 år, og før tjenestemanden blev afskediget med ret til tjenestemandspension, og det skal være mindst tre måneder før dødsfaldet. De øvrige betingelser afhænger af, om separationen eller skilsmissen skete før eller efter 1. januar 2007. Hvad en skilsmisse ellers betyder for pensionen, forklarer guiden om pension ved skilsmisse.

En opsat tjenestemandspension er en pension, du har optjent, men som ikke bliver udbetalt, før du når en bestemt alder. Den opsatte ægtefællepension er pensionen til den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand med en opsat pension. Din ægtefælle kan som udgangspunkt få den, hvis I blev gift, før du fyldte 65 år, og før udbetalingen af din opsatte pension var begyndt, og mindst tre måneder før dødsfaldet.

CPR-registeret giver automatisk besked om dødsfald. Når Udbetaling Danmark modtager beskeden, får den efterlevende ægtefælle besked om, at pensionen kan blive udbetalt. Pensionen udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet og udgør 2/3 af den afdødes pension.

Er du i tvivl om, hvilken pension du har, kan du se dit ansættelsesforløb og din optjente pensionsalder hos Udbetaling Danmark. Har du en anden arbejdsmarkedspension fra et tidligere job, kan den ses i PensionsInfo.

Afgår en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension. Har tjenestemanden stedbørn, altså ægtefællens børn, som blev forsørget i det fælles hjem på dødstidspunktet, har de også ret til børnepension. Børnepensionen bliver ikke modregnet i SU til barnet, men kun i beregningen af det fribeløb, barnet har ret til at tjene ved siden af studiet. Kilde: borger.dk.

Hvis den afdøde tjenestemand havde en opsat pension, bliver der kun udbetalt børnepension, til barnet fylder 18 år. Stedbørn har ikke ret til opsat børnepension. Bliver der udbetalt opsat ægtefællepension, udgør den opsatte børnepension 10 procent af den afdødes opsatte pension. Bliver der ikke udbetalt opsat ægtefællepension, udgør den 20 procent.

Når en tjenestemand bliver pensioneret, får børn ret til børnepensionstillæg. Det udbetales, til børnene fylder 21 år. Er begge forældre pensionerede tjenestemænd, udbetales der kun ét børnepensionstillæg. Stedbørn, der bliver forsørget i det fælles hjem, kan også få tillægget. Flytter stedbarnet senere ud, mister barnet som udgangspunkt retten, og du skal give Udbetaling Danmark besked om ændringer i barnets bopæl. Der udbetales ikke børnepensionstillæg, hvis tjenestemanden får udbetalt en opsat pension.

Børnepension, opsat børnepension og børnepensionstillæg udbetales til barnets NemKonto. Hvordan børn ellers er sikret i en pension, kan du læse i guiden om børn og pension.

Er du tjenestemand i staten eller medlem af en statsgaranteret pensionsordning, kan du have ret til et engangsbeløb, når du har optjent 37 års pensionsalder. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler beløbet automatisk, når du går på pension. Hvem der er omfattet, fremgår af listen i det cirkulære, som borger.dk henviser til. Kilde: borger.dk.

Engangsbeløbet udgør 15 procent af den pensionsgivende løn på det skalatrin, din tjenestemandspension beregnes af. Det gælder, selv om din faktiske løn er højere. Er du på nedsat tid, nedsættes den pensionsgivende løn forholdsmæssigt. Du betaler både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Beløbet regnes fra den dato, hvor du opnår 37 års pensionsalder, men tidligst fra 1. januar 2019, og frem til nærmeste hele kvartal, du har været i arbejde. Det betyder, at engangsbeløbet altid regnes til den 31. marts, 30. juni, 30. september eller 31. december. Forhøjelser af pensionsalder og tilkøb af pensionsalder i forbindelse med din fratrædelse indgår ikke.

Borger.dk har et eksempel: En tjenestemand opnår 37 års pensionsalder den 1. marts 2019 og fratræder den 31. december 2019. Så indgår tre hele kvartaler, ni måneder, plus den løse måned fra det kvartal, hvor 37 år blev nået. Det giver ti måneder, og engangsbeløbet er ti gange 15 procent af den pensionsgivende månedsløn.

Regneeksemplet bruger en fiktiv pensionsgivende månedsløn på 40.000 kr. og borger.dks metode. Din pensionsgivende løn finder du i Finansministeriets lønoversigter. Beløbet er før A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.