Arbejdsmarkedspension: overenskomst, firmapension og tjenestemand

En arbejdsmarkedspension kendetegnes først og fremmest ved, at den er knyttet til dit ansættelsesforhold. Det skriver borger.dk om arbejdsmarkedspensioner. Pensionen mindsker forskellen mellem din indtægt som erhvervsaktiv og din indtægt som pensionist, og for mange danskere udgør den en væsentlig del af indtægterne, når de går på pension.

Normalt betaler både du og din arbejdsgiver til pensionen via lønnen, og pensionen udgør i de fleste tilfælde en fast procentdel af din løn. Du kan som regel se, hvor meget der bliver indbetalt, på din lønseddel. Er du tjenestemand, er det anderledes. Her indbetaler du ikke selv, men optjener ret til pensionen i takt med ansættelsen. Det kaldes pensionsalderoptjening, og det beskriver guiden om tjenestemandspension.

Arbejdsmarkedspensionen er en del af det danske pensionssystem sammen med de lovbaserede pensioner, som det offentlige står for, og de individuelle pensioner, som du selv opretter. Hvordan de tre dele hænger sammen, kan du læse i guiden om pensionssystemet i Danmark. Er du selvstændig, har du ingen arbejdsgiver, der betaler, og dine muligheder står i guiden om pension som selvstændig.

Borger.dk skelner mellem tre slags arbejdsmarkedspensioner. Kilde: borger.dk.

Overenskomstbaserede ordninger udgør hovedparten. En overenskomstbaseret ordning gælder for en gruppe af lønmodtagere, som typisk har samme erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige tilhørsforhold, uanset hvilken virksomhed de er ansat i. Det er lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne, der aftaler løn og pension i overenskomster, og aftalerne gælder for alle ansatte inden for området.

En firmapension omfatter medarbejderne på en bestemt virksomhed. Arbejdsgiveren kan frit vælge, hvilket pensionsselskab der skal administrere ordningen. Ordningen er bundet af de aftaler, arbejdsgiveren har indgået med de ansatte om, hvordan pensionen skal sættes sammen, og hvad den skal dække.

En tjenestemandspension er knyttet til ansættelsen som tjenestemand. Størrelsen afhænger af, hvor længe du arbejder som tjenestemand. Statslige tjenestemandspensioner følger tjenestemandspensionsloven eller pensionsregulativer med tilsvarende regler, og reglerne for kommuner og regioner svarer indholdsmæssigt stort set til loven. Pensionerne bliver finansieret over finansloven eller kommunernes og regionernes budgetter.

Kilde: borger.dk, Arbejdsmarkedspensioner.

Arbejdsmarkedspension kan være opbygget på mange forskellige måder. Man skelner typisk mellem forskellige typer, alt efter hvordan pengene bliver udbetalt. Borger.dk nævner fire. De tre, der er beskrevet her, er livrente, ratepension og kapitalpension. Hvordan de adskiller sig i skat og i betydning for folkepensionen, forklarer guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.

En livrente, også kaldet alderspension, er normalt livsvarig. Den kan også udbetales over mindst 10 år og kaldes da en ophørende livrente. En livrente kan oprettes, uanset hvor gammel du er. Den kan som udgangspunkt tidligst begynde at blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder. Udbetalingerne er skattepligtige.

Med en ratepension får du årlige udbetalinger i 10 til 30 år. Ratepensionen kan som hovedregel tidligst begynde at blive udbetalt 3 år før din folkepensionsalder og senest 17 år efter. Udbetalingerne er skattepligtige. Efter aftale med pensionsinstituttet kan du omlægge en ratepension til en livsvarig livrente på et senere tidspunkt.

En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb. Den kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalderen og senest 17 år efter. Udbetalingerne er afgiftspligtige med 40 procent. Efter aftale med pensionsinstituttet kan du omlægge kapitalpensionen til en ratepension eller livrente. Borger.dk skriver, at det ikke længere er muligt at indbetale på en kapitalpension med fradragsret.

Kilde: borger.dk, Arbejdsmarkedspensioner. Reglerne er hovedregler.

Pension handler ikke kun om dit liv som ældre. Det handler også om, hvordan du og din nærmeste familie er sikret, hvis der sker dig noget. Borger.dk skriver, at arbejdsmarkedspensionerne ofte indeholder ydelser, der udbetales til dine efterladte, hvis du dør, inden du går på pension. De fleste arbejdsmarkedspensioner rummer også en forsikring, hvis du mister evnen til at arbejde, inden du går på pension.

Hvad forsikringerne dækker, varierer fra ordning til ordning. Nogle har ægtefællepension, andre har børnepension eller en gruppelivsforsikring, og nogle har en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Det er beskrevet i guiden om forsikring i pensionen. Er det sygdom, der er aktuel, kan du læse mere i guiden om pension ved sygdom. Hvad der sker, hvis du dør, står i guiden om pension ved dødsfald.

Du kan se dine egne pensioner i PensionsInfo, hvor du også kan se, hvilke dækninger der er knyttet til dem. PensionsInfo giver overblik over ordninger i pensionsselskaber, pensionskasser og banker.

Det er meget forskelligt, hvilke muligheder du har for at vælge selv. Nogle arbejdsmarkedspensioner indeholder ingen valgmuligheder. Andre giver dig mulighed for at vælge mellem forskellige ting. Det kommer an på, hvilken pension du har. For tjenestemandspensioner er der ikke den slags valgmuligheder. Kilde: borger.dk.

Din arbejdsmarkedspension er obligatorisk, så du kan ikke frit flytte til en anden pensionsudbyder, medmindre det for eksempel sker i forbindelse med et jobskifte. Borger.dk nævner, at der kommer flere og flere muligheder for at sætte dit eget præg på ordningen. Valgene kan for eksempel handle om, hvornår du vil have pensionen udbetalt, og hvor længe den skal udbetales, som udbetalinger resten af livet, som et engangsbeløb eller som rater i for eksempel 20 år.

Du kan også ofte vælge, hvor meget du eller dine nærmeste skal have udbetalt ved tab af arbejdsevne, invaliditet, kritisk sygdom eller død, og hvem der skal være dækket, for eksempel børn eller ægtefælle. Andre valg handler om, hvordan pengene skal forvaltes og investeres, om du vil indbetale ekstra, og om du ved jobskifte vil lade opsparingen stå i den gamle ordning eller flytte den til den nye. Hvad der sker med pensionen ved jobskifte, forklarer guiden om nyt job og pension.

Er du i tvivl om, hvor du har din arbejdsmarkedspension, eller hvilke muligheder du har, kan du spørge din arbejdsgiver eller dit fagforbund. Du kan også få oplysninger i PensionsInfo.

Hvilken type pension du har, fremgår af din ansættelseskontrakt, din lønseddel og breve fra pensionsselskabet. På lønsedlen kan du se, hvor stort et beløb der bliver indbetalt hver måned, både fra dig selv og fra arbejdsgiveren. Pensionsselskabets årlige oversigt viser, hvad der er opsparet, og hvilke dækninger du har.

Skifter du job, kan din pensionsordning ændre sig. Det kan betyde, at du får flere pensionsordninger efterhånden. Det er normalt, men det er en god idé at holde styr på dem. Guiden om flytning af pension og klager forklarer, hvordan du kan samle opsparing, og hvad du skal være opmærksom på.

Du kan også læse om, hvordan en ny stilling påvirker din pension, i guiden om nyt job og pension. Har du spørgsmål til din egen ordning, er pensionsselskabet eller din arbejdsgiver de rigtige at spørge.

Der er flere forhold, du kan undersøge. Hvem er begunstiget, hvis du dør? Hvilke dækninger er der ved sygdom og dødsfald? Hvordan er pengene investeret, og hvad koster det i omkostninger? Hvornår kan du tidligst få pengene udbetalt? Alle spørgsmål kan besvares af pensionsselskabet. Du kan læse mere om valg af investeringsprofil i guiden om valg af pensionsselskab og investeringsprofil og om begunstigelse i guiden om begunstiget på pension.

Forskellen på ordningerne har betydning for, hvem der bestemmer indholdet, og hvad du selv kan vælge. Hører du under en overenskomst, ligger rammerne ofte fast, og du vælger måske kun investeringsprofil og begunstigede. Har du en firmapension, afhænger indholdet af aftalen med din arbejdsgiver. Er du ansat med tjenestemandspension, gælder særlige regler, som du kan læse om i guiden om tjenestemandspension og ægtefællepension.

Hvis du skifter job, kan du komme til at have flere ordninger med forskellige regler. Det er en god idé at få overblik over, hvad hver enkelt indeholder, så du ved, hvilke dækninger du har, og hvad du kan forvente. Spørg pensionsselskabet, hvis noget er uklart. Du kan også læse guiden om SUPP for en særlig ordning.