Pensionssystemet i Danmark: de tre slags pension

Pensionssystemet er bygget op, så du kan få din pension fra flere steder. Er du lønmodtager, sørger din arbejdsgiver som regel for, at noget af din løn bliver indbetalt til en pensionsopsparing. Du kan også selv oprette en individuel pensionsordning. Det beskriver borger.dk om pensionssystemet.

Systemet er opdelt i tre pensionstyper. De lovbaserede pensioner er dem, det offentlige står for. Arbejdsmarkedspensionerne bliver oprettet som led i dit ansættelsesforhold. De individuelle pensionsordninger er dem, du selv opretter gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut.

Alle tre typer skal sikre dig og din familie en rimelig levestandard, når du forlader arbejdsmarkedet, uanset om det er på grund af alder, sygdom eller død. Derfor er pension også en slags forsikring. Det uddyber guiden om forsikring i pensionen.

Det er en fordel at starte med at spare op til pension tidligt, skriver borger.dk. Dit behov for pension kan ændre sig livet igennem, for eksempel fordi du bliver gift, får børn eller får nyt arbejde. Derfor er det en god ide løbende at være opmærksom på, om din pension passer til din situation.

Kilde: borger.dk, Om pension. Fordelingen af eksempler er en oversigt.

Som hovedregel er du omfattet af en eller flere lovbaserede pensioner, når du er dansk statsborger eller har fast bopæl i Danmark. De vigtigste er folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension og ATP Livslang Pension. Det fremgår af {{%sLovbaserede-pensioner|borger.dk om lovbaserede pensioner}}.

Folkepension har de fleste ret til. Den sikrer, at du har noget at leve af, når du går på pension, og den består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Førtidspension kan du søge om, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen og ikke længere kan arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Det er beskrevet i guiden om førtidspension. Seniorpension er for dig, der er tæt på pensionsalderen og har nedsat arbejdsevne i forhold til dit seneste job. Tidlig pension kan du søge om, hvis du har mange års anciennitet på arbejdsmarkedet. De to ordninger forklarer guiderne om seniorpension og tidlig pension.

ATP Livslang Pension er en lovbaseret ordning for næsten alle danskere. Den skal sikre, at du får en ekstra pension ved siden af din folkepension. Du kan læse om den i guiden om ATP Livslang Pension.

Der er også en række mindre ordninger. Fra 1. januar 2020 indbetaler staten et pensionsbidrag på 0,3 procent af en række overførselsindkomster til Obligatorisk Pension. Den Supplerende Arbejdsmarkedspension er en frivillig ordning for førtidspensionister. Har du arbejdet som lønmodtager i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, kan du have opsparede feriemidler, og har du arbejdet i perioden 1977 til 1979, kan du have en pension i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Begge ordninger er beskrevet i guiden om Lønmodtagernes Feriemidler og Dyrtidsmidler. Du betaler skat af dine lovbaserede pensioner.

Langt de fleste lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension ud over de lovbaserede pensioner. Den er knyttet til dit job og bliver normalt betalt af både dig og din arbejdsgiver som en fast procentdel af lønnen. Der findes tre slags: overenskomstbaseret pension, firmapension og tjenestemandspension.

Overenskomstpensionen bygger på aftaler mellem lønmodtagernes organisationer og arbejdsgiverne og gælder en gruppe med samme fag eller uddannelse. En firmapension gælder en bestemt virksomhed. Tjenestemandspensionen optjener du i takt med ansættelsen. Alle tre er beskrevet i guiden om arbejdsmarkedspension.

Arbejdsmarkedspensionen er obligatorisk. Du kan derfor som hovedregel ikke selv vælge pensionsselskab, men valgmulighederne vokser. Du kan fx ofte vælge, hvornår pensionen skal udbetales, hvem der skal være dækket, og hvordan opsparingen skal investeres. Skifter du job, kan du ofte vælge, om du vil lade pensionen stå eller flytte den. Det forklarer guiden om nyt job og pension.

Individuelle pensioner er dem, du selv opretter gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut. Her har du flest valg. Du kan bestemme, hvilket selskab du vil bruge, hvor meget du vil indbetale, hvornår pensionen skal udbetales, og hvor længe. Du kan vælge, hvilke situationer forsikringerne skal dække, og hvordan pengene skal investeres.

Borger.dk skriver, at det er meget forskelligt fra person til person, om man ønsker en individuel pensionsordning. Det afhænger blandt andet af, hvor meget du vil have at leve for som pensionist. To spørgsmål kan hjælpe med at afklare det: Kan du opnå din ønskede levestandard med de lovbaserede pensioner og arbejdsmarkedspensionerne, når du går på pension? Og er du og din nærmeste familie dækket godt nok ind, hvis du bliver syg eller dør?

I sidste ende afhænger beslutningen af, hvor meget du kan og vil undvære nu til fordel for dit liv som pensionist. Det er værd at tage hele din livssituation i betragtning. Der er for eksempel sædvanligvis flere penge at spare op med, når man ikke også har store udgifter til børneinstitutioner eller nyt hus. Det er også en god ide at tage højde for andre opsparinger, for eksempel friværdi i et hus. Hvad en individuel pension er, står i guiden om individuel pension.

Du kan se dine egne pensioner i PensionsInfo, som viser ordninger i pensionsselskaber, pensionskasser og banker. Borger.dk linker til PensionsInfo fra alle sider om pensionssystemet. Finanstilsynet fører tilsyn med landets livsforsikringsselskaber og pensionskasser, og Finanstilsynet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har skrevet de dele af borger.dk, der handler om individuelle pensioner.

Kommer du til at få udbetalt en individuel pension, mens du får folkepension, kan det påvirke størrelsen af din folkepension. Hvordan, forklarer guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser. Skal du vælge eller skifte pensionsselskab, kan du læse om omkostninger og risiko i guiden om investeringsprofil på pension.

Dine valg har forskellige konsekvenser. Derfor er det en god ide løbende at overveje, om de valg, du har truffet, stadig passer til din situation. Det gælder især, når der sker større ændringer i dit liv, for eksempel hvis du bliver gift eller får en samlever, får børn eller køber fast ejendom.

De tre dele supplerer hinanden. Den lovbaserede pension giver et grundlag for alle, arbejdsmarkedspensionen bygger oven på for dem, der har et job, og de individuelle ordninger giver mulighed for at spare yderligere op. Hvor stor en del af din samlede pension hver del udgør, afhænger af din arbejdshistorie, din indkomst og dine valg.

Det kan derfor være fornuftigt at se på helheden og ikke kun på én ordning ad gangen. Se på, hvad du kan forvente fra folkepensionen, hvad din arbejdsmarkedspension giver, og om du har andre ordninger. Guiden om hvor meget bør du spare op kan hjælpe dig med at tænke over det. Hvordan skat påvirker udbetalingerne, kan du læse i guiden om skat af pension.

Nogle udbetalinger kan påvirke andre. Private pensionsudbetalinger kan for eksempel sætte folkepensionens pensionstillæg ned, mens løn ikke gør. Det forklarer guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Opbygningen med flere lag gør, at pensionen ikke afhænger af én kilde. Hvis ét led giver mindre end forventet, kan de andre dække en del af forskellen. Det giver også den enkelte mulighed for at tilpasse sin pension til sit liv, for eksempel ved at spare ekstra op eller ved at udskyde sin folkepension. Guiden om udskydelse af folkepension og guiden om ATP Livslang Pension beskriver to dele af systemet nærmere.

Samtidig betyder flere lag, at det kan være svært at få overblik. Mange har ordninger hos flere selskaber, og reglerne for udbetaling og skat er forskellige. Derfor er det en god vane at få et samlet overblik med jævne mellemrum, for eksempel hvert år, når du får din årsopgørelse.